Oplev Galerie Birch

Unikt tilbud til besøgende på Hellerup Parkhotel!

Som besøgende på Hellerup Parkhotel får du muligheden for en helt særlig oplevelse:  Du får nemlig muligheden for at få din helt egen omvisning i Erik Bille Christiansen udstillingen med en højt estimeret kunsthistoriker som din guide.

Udstillingen finder sted i perioden 9. marts – 11. april 2017

Kontakt receptionen, hvis du er interesseret i at gøre brug af dette helt unikke tilbud.


Læs mere om Erik Bille Christiansens skønne værker og om udstillingen her:

Erik Bille Christiansen * Separat udstilling * GOOD NIGHT, AND GOOD DUCK

Årets første separatudstilling i Galerie Birch er både farverig og humoristisk, når vi byder velkommen til nye variationer over de elskede Disney-figurer; Anders And, Fedtmule, Mickey Mouse og Onkel Joakim.

Kom i forårsstemning når vi, i hele marts måned, viser Erik Bille Christiansens nye serie af malerier.

De nye billeder tager deres figurative udgangspunkt i letgenkendelige karakterer fra Disneys univers, men rummer langt mere end det. Bille Christiansens billeder er ikke genfortolkninger af genkendelige Disney-karakterer, men er derimod en række delikate stemningsbilleder, hvori publikum genkender enten sig selv eller én de holder af; eksempelvis den euforiske forelskelse i  maleriet ”Sweetheart” eller den stolte type, som i maleriet ”Figure on Flag”.

På denne måde er der noget eviggyldigt over Bille Christiansens malerier, idet de skildrer hverdagslivets små og store begivenheder. Det er nok også derfor, at Disneys univers er så velvalgt et format til billedkunsten, idet maleriets historie og tegneseriernes persongalleri i kombination skildrer både vores personlige livshistorier, og en større historisk samfundskontekst samtidigt.

Bille Christiansens billederne vækker mindelser om en ældre historisk tid, idet Disney-formatet tager os med tilbage til popkulturen i 1950’ernes USA, hvor tegnefilmens levende fortælleformat skabes. Derfor er Bille Christiansens billeder så vedkommende: godt håndværk og stor originalitet er nemlig opskriften på, hvordan man skaber kultur, der stadig vil være aktuelt om 100 år.

Velkommen til Erik Bille Christiansens separatudstilling hos Galerie Birch, København.

Galerie Birch
Bredgade 6, 1260 København K
Tirsdag- Fredag 11-17 : Lørdag 11-15
www.galeriebirch.com
+45 33111652